Nordisk Ruinseminar

TEMA: Formidling af ruiner


Nordisk Ruinseminar Føroyar 2024

Tjóðsavnið – Færøernes Nationalmuseum - inviterer hermed interesserede til det Nordiske Ruinseminar 2024. Seminaret henvender sig til alle, som arbejder og beskæftiger sig med ruiner.

Ruinseminarernes faste indslag Nyt om ruiner fra deltagerlandene vil naturligvis være på programmet.

Temaet for seminaret vil denne gang være: Formidling af ruiner. Grunden til valget er, at de igangværende konserveringsopgaver på de to kirkeruiner, Magnuskatedralen og Líkhús, på det middelalderlige bispesæde i Kirkjubøur er afsluttet.

Selv om andre konserveringsopgaver er aktuelle, vil fokus i den nærmeste fremtid rettes mod mulighederne for formidlingen af bispesædets ruiner. Netop dette emne ønsker vi at tage op i nordisk regi - vi søger nordisk inspiration!


Der åbnes også op for indlæg, som deltagerne anser for særlig relevante for deres land. Vi modtager således gerne forslag til andre emner til diskussion – emner, der falder uden for selve temaet, og som har relevans for ruinbevaringsindsatsen.

Indlæg fremsendes til Tjóðsavnið savn@savn.fo senest 15. januar 2024.


Kontakt

Program

(foreløbigt 25. oktober 2023)


Mandag 10. juni

Ankomst til Færøerne

Aften: Velkomst og et let måltid


 Tirsdag 11. juni

Formiddag: Status på ruinarbejde i de nordiske lande

Eftermiddag: Tema I: Formidling af ruiner og ruinkomplekser

 

Reception og boglancering:

”Múrurin og miðaldar bispasætið í kirkjubø” /

”The Cathedral of Kirkjubøur and The medieval Bishop’s see of the Faroes”

Aften: Middag på egen hånd


Onsdag 12. juni

Formiddag: Ekskursion

Eftermiddag: Tema I: Fortsat

Reception Listasavn Føroya

Aften: Middag på egen hånd


Torsdag 13. juni

Formiddag: Tema II

Eftermiddag: Ekskursion

Aften: Festmiddag


 Fredag 14. juni Afrejsedag


kontakt

Konference management ledes af Advent Events Management. Du er velkommen til at kontakte os, hvis er der spørgsmål med hensyn til seminaret.

Telefon: (+ 298) 28 97 96
E-mail: olavur@advent.fo


Tilmelding

Rejse- og hotelarrangementer administreres af Fonn Flog. Kommunikation foregår normalt via registreringssystemet, men tøv ikke med at kontakte Sunniva Noshib fra Fonn Flog

Telefon: (+298) 47 63 68
E-mail: sun@fonnflog.fo

Ved tilmelding inden 15. januar 2024 er seminarafgiften kr. 3.500,- derefter kr. 4.200,-  Tilmeldingsfristen er 1. juni 2024.

 

NORDISK RUINSEMINAR 2024

Velkommen til tórshaVN

 

Om Tórshavn

Streymoy er den den længste og største af alle øerne. Her ligger hovedstaden Tórshavn, historiske Kirkjubøur med Magnus Katedralen, naturperlen Saksun, Vestmanna med sine fuglefjelde og Tjørnuvík med de små sorte huse og høje fjelde og så alle de andre spændende steder.

Tórshavn kommune har omkring 20.000 indbyggere. Her ligger et af verdens ældste parlamenter, Føroya Løgting (Lagtinget). Fra at være en lille handelsplads vikingetiden er stedet nu vokset til en moderne og livlig by midt ude i Atlanterhavet. Den gamle bydel Tinganes er omgivet af en sprudlende by fyldt med kultur, musik, restauranter, kunst og sport.

Det smukke og arkitektonisk spændende Nordens Hus danner ramme om en bred vifte af kulturelle tilbud fra musik til kunst og konferencer, og Færøernes Kunstmuseum, Listaskálin, har en stærk og levende samling af færøsk billedkunst

Der er et godt udvalg af mad og drikke i Tórshavn, og man kan vælge mellem mange forskellige typer barer og restauranter. Færøernes største forfatter, William Heinesen kaldte Tórshavn for Verdens Navle, og fra hovedstaden har du let adgang til resten af øerne og verden. Fra Tórshavn går færger til Sandoy og Suðuroy så vel som til Tórshavns skytsengel, Nólsoy, som beskytter hovedstaden mod Nordatlanten. Kun 20 minutter væk og en helt anden verden. Nólsoy er er et godt eksempel på kontrasterne mellem de forskellige de af Færøerne.

For den der ønsker at opleve kultur, er Kirkjubøur på den sydlige ende af Streymoy et godt sted at starte. Her kan du gå inde i Magnus Katedralen, bygget omkring år 1300. Det er en fascinerende bygning. I Kirkjubøur er også Roykstovan, hvor 17. generation af bondeslægten Patursson bor.

En af Færøernes to undersøiske tunneller forbinder Streymoy med Vágoy, hvor lufthavnen ligger. Inden tunnelen kom, var bygden Vestmanna mest betragtet som en færgehavn. Nu hvor færgene er borte er Vestmanna blevet en turistattraktion. Primært på grund af bådeturene til de imponerende fuglefjelde Vestmannabjørgini, hvor de stejle klippesider tårner sig op i luften. Vestmanna tilbyder også nogle fantastiske vandremuligheder i de omkringliggende fjelde.

Når du er ude at opleve naturen, så tag også en tur til Saksun. Lyset, vandet, freden og roen findes ikke tilsvarende andre steder. Mærkeligt nok betyder vejret ikke noget her. Det er spektakulært trods alt.

En vigtig del af NATOs 'Early Warning System' var toppen fjeldet, Sornfelli, med radaranlægget med en forimdabel udsigt. Særlig ved midsommer, når folk flokkes på toppen af nabofjeldet Skæling for at se solen stå op efter midnat.

29. juli er Færøernes Nationaldag, og både 28. og 29. fejres stort i Tórshavn med en overflod af kulturelle tiltag, shows, koncerter, fester og sportsbegivenheder. Ved midnat samles 15-20.000 folk fællessang ved Lagtinget midt i byen. Det er en oplevelse for livet.

For yderligere information se www.visittorshavn.fo

photo ©: faroeislands.fo – the official gateway to the Faroe Islands)